Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Prædiken og video til Langfredag

Prædiken og video til Langfredag
Udgivet af Henrik Guldbrandt Kjær, fre d. 2. apr 2021, kl. 12:34
Søn- og helligdagens prædiken

”Alle skuffer over tid” synger musikgruppen Minds of 99 - og det må være overskriften for enhver Langfredag: selv Jesus Kristus skuffede sine forventningsfulde tilhængere. Selv Jesus Kristus, som havde helbredt syge og lamme, som havde gået på vandet, som havde råbt ad stormen, så havet lagde sig, som havde opvækket den døde Lazarus - selv denne Jesus Kristus viste sig som en elendig taber, da han ikke modsatte sig at blive korsfæstet.

 

Som et får, der føres til slagtning, således lod Jesus sig føre til slagtebænken - hvorfor?

 

Utallige er de film og fortællinger, der prøver at begribe denne mærkværdige handlemåde: at helten afstår fra at bruge sine mægtige kræfter - for at redde de mange.

 

Helten er i dag Gud selv - og prisen er hele verden. Gud dør for verdens skyld - for verdens skylds skyld.

 

Derfor burde flaget være på dobbelt hel i dag, og ikke på halv stang - for tænk på den byrde, som Gud selv bar på sin søns, Jesu Kristi skuldre - mange gange større byrde, end den, Abraham bar på, da han med tunge skridt gik op på Morija bjerg for at ofre sin elskede søn Isak.

For her på Golgathas bjerg er mere end Abraham og Isak.

 

Jesu død er vores liv - men vi ved det kun, fordi den første Påskemorgens lys kaster sit forklarende lys ind over denne Langfredag.

 

Disciplene var voldsomt skuffede og bange Langfredag - for de vidste jo ikke, at Gud stadig ville være med den døde Jesus på korset. Disciplenes langfredagsmørke var totalt - som vi også kan opleve det, når vi ikke kan se lys forude.

 

Men der skal blive lys - for der blev lys den Påskemorgen - derfor skal vi glæde os til på søndag - og derfor skal vi i dag glæde os over Guds offer for vores skyld.

 

AMEN, i Jesu navn: Amen!

 

LOV OG TAK og evig ære være dig vor Gud,

Fader, Søn og Helligånd,

du, som var, er, og bliver én sand treenig Gud,

højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

 

Kirkebøn

 

Trøst og styrk du, vor Gud, alle dem, som er syge og sorgfulde, enten de er fjern eller nær. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, som lider under Djævelens anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time.

 

Velsign og bevar din hellige kirke, dine hellige sakramenter - dåb og nadver - og dit hellige Ord, for at dit rige må udbredes og vokse, og nådens lys skinne for alle dem, der sidder i mørke og i dødens skygge.

Hold din beskærmende hånd over vort land Danmark, giv styrke og indsigt og klogskab til al lovlig øvrighed, og velsign og bevar vor Dronning Margrethe den 2. og hele det kongelige hus. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed.

Amen!

 

Naur-Sir: Jeg skal bekendtgøre, at påskeugen er over os. Derfor er der på søndag, Påskedag, både tjeneste i Sir kl. 09:00 og i Navr kl. 10:30.

2. Påskedag fejres i Navr Kirke kl. 10:00.

 

Pens klub:

Kl. 14-16 i Naur-Sir Kirkehus.

Alt aflyst i denne sæson.

 

Særlige corona-hensyn

Under altergangen, som alle indbydes til, er der plads til 3 nadverstationer ad gangen. Hvis man er fra samme husstand, kan man være 2 per station, altså max. 6 personer per bord. Graveren vil stå klar med håndspritten. Jeg vil bede jer tage mundbind på, når I går til og fra nadver - så kan I tage det af lige inden, I knæler ved knæfaldet.

For at undgå at stå i kø - så vent med at gå fra jeres plads, til de første har sat sig. Jeg skal nok vente på jer, så ingen løben i kirkenJ Vi begynder forrest i kirken med de første 3. I, der venter, må gerne rejse jer på jeres plads for at markere, at I vil til alters - så kan jeg bedre følge med.

 

Lad os med apostlen tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde

og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab

være med os alle! Amen!


Dagens tekster

Denne hellige lektie skrives i Første Mosebog: Senere skete det, at Gud satte Abraham på prøve. Han sagde: »Abraham« og da Abraham svarede ja, sagde han: »Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om.« Tidligt næste morgen sadlede Abraham sit æsel og tog sine to karle og sin søn Isak med. Da han havde kløvet offerbrændet, begav han sig på vej til det sted, Gud havde givet ham besked om. To dage efter fik Abraham øje på stedet i det fjerne, og han sagde til karlene: »Bliv her med æslet, mens jeg og drengen går derhen for at tilbede; så kommer vi tilbage til jer.« Abraham tog offerbrændet og lagde det på sin søn Isak. Selv tog han ilden og kniven, og så gik de to sammen. Isak sagde til sin far Abraham: »Far!« Abraham svarede: »Ja, min dreng!« Isak sagde: »Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?« Abraham svarede: »Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng.« Og så gik de to sammen. Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette; han bandt sin søn Isak og lagde ham oven på brændet på alteret. Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: »Abraham, Abraham!« Han svarede ja, og englen sagde: »Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.« Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn. Abraham gav dette sted navnet: »Herren ser«. I dag kaldes det: »Bjerget, hvor Herren viser sig.« Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: »Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.« 

Første Mosebog 22,1-18

  

Evangelium

 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Da de havde hånet ham, tog de purpurkappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham. Og de tvang en mand, som kom forbi ude fra marken, til at bære hans kors. Det var Simon fra Kyrene, far til Alexander og Rufus. De førte ham ud til stedet Golgata – det betyder Hovedskalsted. De ville give ham vin krydret med myrra, men han tog det ikke. Så korsfæstede de ham og delte hans klæder ved at kaste lod om, hvem der skulle have hvad. Det var den tredje time, da de korsfæstede ham. Og indskriften med anklagen imod ham lød: »Jødernes konge«.Sammen med ham korsfæstede de også to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side. Således gik det skriftord i opfyldelse, som siger: »Og han blev regnet blandt lovbrydere.« De, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: »Nå, du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage,  frels dig selv og stig ned fra korset!«  Også ypperstepræsterne og de skriftkloge hånede ham på samme måde og sagde til hinanden: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Kristus, Israels konge – lad ham nu stige ned fra korset, så vi kan se og tro!« Også de, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham. Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: »Hør, han kalder på Elias.«   Så løb én hen og fyldte en svamp med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke, idet han sagde: »Lad os se, om Elias kommer og tager ham ned.« Men Jesus udstødte et højt skrig og udåndede. Og forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Da officeren, som stod lige over for ham, så, at han udåndede sådan, sagde han: »Sandelig, den mand var Guds søn.« Markusevangeliet 15,20-39