Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Prædiken til Palmesøndag

Prædiken til Palmesøndag
Udgivet af Henrik Guldbrandt Kjær, søn d. 28. mar 2021, kl. 12:24
Søn- og helligdagens prædiken

Prædiken

 

Et meget populært tv-program er ”Løvens Hule”, hvor kendte iværksættere tager imod nye udfordringer fra håbefulde folk med gode ideer.

 

De kendte iværksættere er blevet rige på at forfølge gode ideer, og med hårdt arbejde er de kommet langt, både hvad angår rigdom, men også hvad angår næse for næste gode forretningsmodel.

 

Iværksætterne er en slags idoler nu om dage - driftige forretningsmænd og -kvinder er i høj kurs, for de er rige og smukke og lever et liv på 1. klasse - sådan vil mange også gerne være.

 

Iværksætterne er idoler - de er forbilleder for tidens aktive og energiske mennesketype - til stor forskel fra tidligere tiders idoler, der f.eks. var forfattere og tænkere, som sad i røgfyldte studerekamre og tænkte dybt og længe og elegant over livets storhed og fald.

 

Men idoler er idoler - de er rollemodeller - de er fremtiden - de er tidens menneske, der virkelig lever for fulde gardiner.

 

Jesus Kristus var også et idol, der blev modtaget som en anden rockstjerne, ridende ind på et æsel, demonstrativt ydmygt, for at folk kunne forbinde ham, Jesus Kristus, med den profeterede redningsmand, der sagtmodigt skulle komme ridende på et æsel ind i Løvens Hule.

 

Jesus vidste, at folk ville tænke på profteten Zakarias, når han kom ind i Jerusalem:

 

”Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl.”

 

Det sjove ved idoler er, at idol betyder afgud på græsk - og afguder er jo netop ikke rigtige guder - de er kun som-om-guder, og når man indser, at man har dyrket et idol for langt, så gør det ondt at indrømme, at en afgud ikke skal dyrkes som en rigtig Gud.

 

Jeg så en udsendelse om musik-fænomenet David Bowie, som jeg selv sætter stor pris på som banebrydende kunstner gennem 50 år. Bowie døde i 2016, og tv-programmet handlede om et foredrag om Bowie i en københavnsk kirke for nylig.

 

De adspurgte Bowie-fans var ikke bare fans, de var idoldyrkere - de udtrykte en religiøs hengivenhed, der virkede meget voldsom, når man nu vidste, at de talte om et helt almindeligt menneske. Der blev spurgt: er Bowie stor nok til Kirken? - altså underforstået: er det relevant nærmest at kanonisere en musiker som Bowie i en kristen kirke? Svaret var et modspørgsmål: er Kirken stor nok til Bowie?

 

Selv om jeg indrømmer en meget stor begejstring for Bowie, der gennem tiden har givet mig store også spirituelle oplevelser, så må jeg sige, at det virker usundt på mig at dyrke Bowie som en gud - det tror jeg også, han ville have frabedt sig, for han var en klog mand.

 

I dag, Palmesøndag må vi spørge os selv: dyrker vi den sande Gud? Hvornår kan man vide, at ens Gud er en sand Gud?

 

Der var mange i Jerusalem, der uden forbehold dyrkede Jesus fra Nazareth som en Gud - og alligevel måtte de skuffede se deres helt blive afsløret som en svindler sidst på ugen - hængende på et kors som en forbryder uden for bymuren.

 

5 dage efter den fantastiske entre råbte store folkemængder, at Pilatus skulle lade Jesus henrette - og måske var der blandt de blodtørstige horder også folk fra den eksalterede Palmesøndag med jubelråb og palmegrene.

 

Så skuffet kan man blive, når ens helt falder fra tinderne - at man ønsker sin helt død og borte - fordi han ikke kunne leve op til forventningerne!

 

Er vores Gud den forkerte Gud, når Han ikke giver os det, vi beder om? Er det en svag eller fraværende Gud, der ikke hører vore bønner?

 

Det er ikke forbudte spørgsmål at stille, slet ikke! Det er helt relevant, at vi af og til risikerer at se vores frygt i øjnene: har vi satset på den forkerte hest?

 

At se Jesus på korset Langfredag tog nok modet fra de fleste - selv superdisciplen Peter havde i løbet af natten forrådt Jesus 3 gange, inden hanen galede; og alligevel er Peter klippen, som Kirken er bygget på.

 

Kirken er bygget på svaghed, ikke pomp og pragt og guld og røgelse - selv om vi gerne vil have pæne og spændende kirker, også her i Sir sognJ

 

Men helt grundliggende baserer vi vort liv på en fortælling om svaghed og afmagt - vi lægger vort liv i hænderne på en mand, der ikke brugte sine kræfter, da det virkelig gjaldt.

 

I løbet af Påsken vil vi høre om denne mærkværdige mand, som viste sin almagt ved at dø for vores skyld - i sig selv ikke umiddelbart et idol for nogen - og i Løvens Hule ville vi alle sige: ”Jeg er ude!”

 

Alligevel er Jesus Kristus vores Herre og frelser - for det vil vi sige:

 

 

LOV OG TAK og evig ære være dig vor Gud,

Fader, Søn og Helligånd,

du, som var, er, og bliver én sand treenig Gud,

højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

 

AMEN, i Jesu navn: Amen!

 

Kirkebøn

 

Trøst og styrk du, vor Gud, alle dem, som er syge og sorgfulde, enten de er fjern eller nær. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, som lider under Djævelens anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time.

 

Velsign og bevar din hellige kirke, dine hellige sakramenter - dåb og nadver - og dit hellige Ord, for at dit rige må udbredes og vokse, og nådens lys skinne for alle dem, der sidder i mørke og i dødens skygge.

Hold din beskærmende hånd over vort land Danmark, giv styrke og indsigt og klogskab til al lovlig øvrighed, og velsign og bevar vor Dronning Margrethe den 2. og hele det kongelige hus. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed.

Amen!