Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Prædiken til 3. søndag i fasten 2021

Prædiken til 3. søndag i fasten 2021
Udgivet af Henrik Guldbrandt Kjær, søn d. 7. mar 2021, kl. 11:56
Søn- og helligdagens prædiken

Salmisten skriver:

 

Epistlen skriver apostlen Paulus til efeserne:

Lad ingen føre jer bag lyset med tomme ord; for det er den slags, der nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. Gør derfor ikke fælles sag med dem! For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed.

Efeserbrevet 5,[1-5]6-9

 

Lad os bekende vor kristne tro:

 

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

 

Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.

 

Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

 

Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.

 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.« Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«

Lukasevangeliet 11,14-28

 

Prædiken

 

Romanen ”Løgneren” af Martin A. Hansen er en perle i dansk litteratur. Om den sagtmodige degn på øen Sandø, som er frosset inde. ”Trettende Marts. Det er taaget” lyder den ikoniske første linje i bogen.

 

Foråret lader vente på sig - tågen kommer fra sydvest, og det hele knager og larmer, når isen giver sig. Men foråret presser på med alle lidenskaberne, også hos den forsagte degn, skolelæreren.

 

Han er forelsket i købmandsdatteren Annemari, og har et forhold til Rigmor, konen til øens rigeste mand.

 

Degnen Johannes Vig er ikke en ren mand. Han er uren af sine lyster og lidenskaber. Hans følelser er ikke rene, men mudrede.

 

En søndag står degnen for andagten i kirken, fordi præsten jo pga. isen ikke kan komme. Teksten er den, I lige har hørt - om den urene ånd, der vender tilbage til det fejede og prydede hus.

 

Degnen ved ikke, hvad han skal sige om denne tekst, for han føler sig ramt af den. Ikke fordi han føler ren og derfor skal vogte sig for det urene - nej, dét er pjatværk, siger Johannes, at gøre denne tekst til en moralsk opsang om renhed.

 

Johannes tænker, at det unge menneske på tyve år søger renhed og klarhed. Det er den store alder, den dybe alder. Det unge menneske er yngre end barnet og ældre end oldingen - den unge ved intet og alt på samme tid.

 

Det modne menneske belærer den unge om erfaring - ”den nar”, som degnen kalder sig selv, den gamle - det modne menneske har bare glemt lidenskaben, ja, glemt, at han lyver for sig selv. Bogen hedder ikke for ingenting ”Løgneren”.

 

Degnen står i kirken og føler sig besat. Besat af Beelzebul, Djævelen. Han føler sig som Loke - den falske jætte fra den nordiske mytologi.

 

Menigheden synger ligesom vi ”Vor Gud han er så fast en borg” - men degnen føler ikke, at Den Onde forsvinder ved at synge den stærke sang.

 

Degnen føler sig bestemt ikke ren - hverken ren eller skuret - han er alt andet end det forbillede, som han er ansat til at være som degn og reservepræst.

 

Johannes Vig er i krise - måske midtvejskrise - i al fald eksistentiel krise - for han er flygtet fra et brudt forhold, og nu står han igen med mudrede forhold til kvinder og omgivelser.

 

Degnens skæbne må I vente med at høre mere om - for tiden er knap, ligesom livet er kort.

 

Det afgørende i dag er renheden - den renhed, som vi higer og søger efter hele vort liv.

Renhed i livsførelse og klarhed i tanken - dét søger vi, dét længes vi efter, dét har vi som åndeligt mål for dette mudrede og indviklede liv som menneske.

 

Hvor finder vi forløsning for denne længsel? Det er et afgørende spørgsmål for os alle - og mulighederne er mange og mangfoldige.

 

Min opgave er at pege på Jesus Kristus, som svar på dette spørgsmål, disse længsler - for Jesus Kristus er den eneste, der kan give os status som rene og oplyste. Kun fordi Jesus Kristus er lyset, bliver vi selv oplyste - kun fordi Jesus Kristus er den rene, kan vi som hans brødre og søstre leve som rene for Vorherre.

 

LOV OG TAK og evig ære være dig vor Gud,

Fader, Søn og Helligånd,

du, som var, er, og bliver én sand treenig Gud,

højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

 

AMEN, i Jesu navn: Amen!

 

Kirkebøn

 

Trøst og styrk du, vor Gud, alle dem, som er syge og sorgfulde, enten de er fjern eller nær. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, som lider under Djævelens anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time.

 

Velsign og bevar din hellige kirke, dine hellige sakramenter - dåb og nadver - og dit hellige Ord, for at dit rige må udbredes og vokse, og nådens lys skinne for alle dem, der sidder i mørke og i dødens skygge.

 

Hold din beskærmende hånd over vort land Danmark, giv styrke og indsigt og klogskab til al lovlig øvrighed, og velsign og bevar vor Dronning Margrethe den 2. og hele det kongelige hus. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed.

Amen!

 

Naur-Sir: Jeg skal bekendtgøre, at der på næste søndag, 14. marts, Midfaste søndag, er gudstjeneste i Sir Kirke kl. 10:00.

 

Pens klub:

Kl. 14-16 i Naur-Sir Kirkehus.

 

Alt aflyst i denne sæson.

 

Særlige corona-hensyn

Under altergangen, som alle indbydes til, er der plads til 3 nadvergæster per bord. Graveren vil stå klar med håndspritten. Jeg vil bede jer tage mundbind på, når I går til og fra nadver - så kan I tage det af lige inden, I knæler ved knæfaldet.

For at undgå at stå i kø - så vent med at gå op, til de første har sat sig. Jeg skal nok vente på jer, så ingen løben i kirkenJ Vi begynder forrest i kirken med de første 3.

 

Lad os med apostlen tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde

og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab

være med os alle! Amen!