We are updating our website design to improve the experience on our site.

Prædiken til 10. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 10. søndag efter Trinitatis


# Søn- og helligdagens prædiken
Udgivelsesdato Udgivet af Henrik Guldbrandt Kjær, søndag d. 16. august 2020, kl. 13:05
Prædiken til 10. søndag efter Trinitatis

Prædiken 

I dag bliver I alle krænket - hele banden - også mig - i dag bliver vi alle krænket over ordene fra Jesus Kristus.

Vi møder i dag en voldsom vrede, og det er aldrig rart at møde vrede.

Er man klog og besindig, så lader man den vrede rase ud, for man kan ikke tale med en, der er vred. Når vreden så har lagt sig, kan man begynde en mere normal samtale.

Så let går det dog sjældent, for man går ofte i forsvarsposition, når man møder vrede, og så har vi konflikten mellem nu ikke bare én, men to hidsige parter.

Når vi i dag møder Jesu vrede, må vi stille og roligt lade være med at blive ophidset - vi må høre evangeliet til ende og synge med på takkesangen ”Gud være lovet for sit glædelige budskab.”

Glædeligt budskab hedder evangelium på græsk, og Jesus Kristus er Guds glædelige budskab til os. I Jesus Kristus skal vi finde trøst og glæde og evigt liv - derfor er Jesus Kristus Guds glædelige budskab, Guds evangelium til os.

Men i dag er han sur - i dag er Jesus Kristus vred. Han lyder som om, han er vred på os, og han sammenligner os med forkælede børn, der er utaknemmelige og ikke vil være glæde for Guds store gave.

Så hvad er det glædelige i dagens budskab?

Hvor finder vi glæden ved Guds gave i dag?

Når politikere er ude på glatis over noget, de har sagt, siger de altid, at det er taget ud af en sammenhæng og derfor misforstås.

Sådan siger jeg også i dag, selvom jeg ikke er politiker, og faktisk bare er budbringer for det store budskab.

Den store sammenhæng hedder, hvordan vi modtager budskabet om, at Jesus er Kristus. Kristus er jo ikke et efternavn til Jesus fra Nazareth - Kristus er en titel, en græsk titel, en græsk oversættelse af det jødiske Messias.

 

Jesus er Messias - det er budskabet - og det bliver mange jøder meget sure over i dag - for Jesus er jo jøde og dem, han omgås er først og fremmest jøder.

Jøderne, Guds udvalgte folk, venter på Messias - de venter på ham, der skal forandre alt og gøre alt godt - de venter på ham, der en gang for alle skal gøre en ende på alle jødernes lidelser.

 De jøder, der så Jesus som Messias, de holdt op med at være jøder, for ved at se Jesus som Kristus, da blev de jo kristne.

 Så jøderne på Jesu tid, og jøderne i vores tid, de venter - stadig - på at Messias skal komme - Kristus er ikke kommet, hvis du spørger en jøde i dag - for Jesus fra Nazareth, tømrersønnen, han var i al fald ikke Messias.

 Jesus Kristus skælder i dag ud over dem, der ikke tager imod ham som Kristus - for dermed tager de ikke imod livet i sig selv - de tager ikke imod det håb, der kan leves i Jesus Kristus - de tager ikke imod det evige liv, der gives med Jesus Kristus.

 Denne vrede gælder så åbenbart både dengang og i dag - og her bliver vi jo lidt ekstra svedige i håndfladerne - for hvor står jeg lige i dette forhold? Hvad med lille mig?

 Hvis lille dig er døbt eller gerne vil være det - i tillid til, at Jesus er Kristus - er der jo ikke noget at være utryg ved - ud over, at det aldrig er rart at høre andre blive skældt ud. Det kan næsten være lige så slemt at overhøre en udskældning eller udskamning, som selv at skulle stå for skud for vrede og spot.

 Men hvorfor bliver den ejegode Jesus så vred i dag - er han ikke den, der tilgiver alt og altid vender den anden kind til? Skulle han ikke være en rollemodel for os, der farer op i vrede, når vi bliver ophidsede over et eller andet?

 Jo, det lyder da meget rimeligt, men af og til bliver Jesus faktisk vred i Det nye Testamente - i dag hører vi, ham blive det - og hver gang, der er dåb, bliver han også vred, når de små børn ikke må komme til ham - for Guds Rige tilhører det menneskebarn, der i tro og tillid lægger sit liv i Guds hænder.

 Så Jesu vrede skal være med til at skærpe vores opmærksomhed, hvis vi af gammel vane er ved at falde i søvn over alt det gode, der kommer strømmende til os fra den almægtige Gud.

Velstand gør jo doven, det er en gammel erfaring - men sult og mangel skærper sanserne til det yderste.

 Når vi sulter efter retfærdighed og i den grad mangler omsorg og kærlighed, så skal vi altid vide, at Gud i Jesu navn vil give os det, ja, allerede har givet os det.

Det skal vi vide og leve på - og det skal vi give videre til dem, der ikke ved det eller tør tro det. Det er ethvert kristenmenneskes pligt, at pege på Jesus Kristus som verdens livgiver og redningsmand - frelser, som vi her i kirken kalder den, der redder os fra evig død og mørke.

 Jeg vil slutte med at citere en salme af en gammel præst fra Husby, K.L. Aastrup:

Gør dig nu rede, kristenhed,

din nat er overvundet.

For dig er Herrens herlighed

som nytårssol oprundet.

Den Stærkes hånd har bladet vendt,

din sorg er slukt, din jammer endt.

Bliv lys og gør dig rede!

 

LOV OG TAK og evig ære være dig vor Gud,

Fader, Søn og Helligånd,

du, som var, er, og bliver én sand treenig Gud,

højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

AMEN, i Jesu Kristi navn, amen!


Tekster til dagen

Denne hellige lektie skriver profeten Ezekiel: Herrens ord kom til mig: Du, menneske, dine landsmænd sidder langs murene og i døråbningerne og taler om dig. De siger til hinanden: »Kom dog og hør det ord, der udgår fra Herren!« Så stimler de sammen hos dig, og mit folk sætter sig foran dig; de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem, for de handler efter deres egne elskovsord; de jager efter vinding. For dem er du som en, der synger om elskov med dejlig stemme til smuk musik; de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem. Når det kommer – og det vil komme – skal de forstå, at der er kommet en profet blandt dem.

Ezekiels Bog 33,23.30-33

 

* Epistlen skrives i brevet til hebræerne: Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer skal være et ondt, vantro hjerte, så der sker frafald fra den levende Gud, men forman hinanden hver dag, så længe der er noget, der hedder »i dag«, for at ingen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag; for vi har del i Kristus, hvis vi indtil det sidste holder urokkeligt fast ved den tillid, vi havde i begyndelsen.

Hebræerbrevet 3,12-14

 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger. Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.«

Matthæusevangeliet 11,16-24