We are updating our website design to improve the experience on our site.

Prædiken til 2. Pinsedag

Prædiken til 2. Pinsedag


# Søn- og helligdagens prædiken
Udgivelsesdato Udgivet af Henrik Guldbrandt Kjær, mandag d. 1. juni 2020, kl. 12:21

Pinse handler om, at ånd bliver kød.

Pinse handler om, at vi, menigheden, fra nu af er Kristi krop.

Pinse handler om, vi nu alle er små Kristus’er.

 

Det er faktisk ret vildt, hvis man tænker efter. For det betyder, at min sidemand er en Kristus og skal behandles som sådan.

 

Denne åndsudgydelse her i Pinsen har altså den konsekvens, at vi ikke bare skal være søde og rare ved vores næste - nej, vi skal behandle vores til tider irriterende og i værste fald ondskabsfulde næste som om, han eller hun er Guds højt elskede barn - som Jesus Kristus.

 

Pinsen er Kirkens fødselsdag - ved Pinse kommer der ikke bare manna ned fra Himmelen, ligesom da Moses gik i ørkenen, nej, her i Pinsen kommer der liv fra oven, liv, der guddommeliggør mennesket.

 

Mennesket får ved Kirkens fødselsdag en ny status - en ophøjelse, der for altid vil kriminalisere handlinger, der nedgør eller undertrykker andre mennesker.

 

Med disse ord kan det synes som om, vi på denne Jord har meget langt igen med synet på medmennesket, for prøv bare at se nyhederne fra i dag, mandag den 1. juni - optøjer i USA, voldelige sammenstød mellem store grupper og politi og militær - så voldsomme uroligheder i et af verdens førende lande, at deres præsident bliver nødt til at gå i beskyttelsesrum.

 

Og hvad skyldes disse uroligheder - endnu et formodet politidrab på en sort medborger - endnu et i en uhyggelig lang række af overgreb på medborgere af en anden hudfarve.

 

Racismen er en uhyggelig kendsgerning den dag i dag, og spørgsmålet er, om vi nogensinde kommer over den barriere, der gør, at vi kan leve tillidsfuldt med hinanden, selvom vi ikke ser ens ud.

 

Det er et ret kompliceret spørgsmål, for dybest handler det om natur. I naturen har man kun omgang med dem, der ligner - de andre må passe sig selv, for man kurtiserer ikke nogen, der ikke ligner på en prik.

 

Vi er som mennesker bare mere end natur - bilder vi os ind, at vi ved. Virkeligheden afslører bare illusionen, for vi lever selv i Danmark mere og mere opdelt i socioøkonomiske enheder, hvor man ligner hinanden på adskillige faktorer. Vi vil simpelthen helst leve med nogen, der ligner os selv - vi føler os mest trygge med nogen, der forholdsmæssigt forudsigeligt opfører sig, som vi selv gør.

 

At skulle leve sammen i store byer bliver i høj grad en udfordring, hvis de forskellige grupper i byen ramler ind i hinanden - for det er jo svært at undgå ved bylivet, at kvartererne og befolkningerne blandes - så mødes de forskellige grupper, som dybest ikke ser hinanden som samme kategori væsen.

 

Det er ikke noget nyt - vi har altid slået den fremmede ihjel, hvis han kom for tæt på - det ligger dybt i os som dyr.

 

Men selv på Jesu tid var det en revolution, at alle mennesker skulle være lige meget værd i Guds øjne. Man har i jødedommen adskillige forskrifter for, hvordan man venligt behandler gæster og fremmede - men kun indtil de bliver en trussel for opretholdelse af kulturel stabilitet. Så skal man udrydde det onde fra sin midte, og det onde er altid det fremmede, selvom det er din nabo; tænk på Nazityskland og jøderne - tænk på det gamle Jugoslavien, hvor gamle naboer pludselig slog hinanden ihjel.

 

I dag hører vi fra det vilde Johannesevangelium, at Jesus er kommet ned fra Himmelen som et brød - et livets brød til evigt liv!

 

Derfor er nadveren så afgørende en del af det at være et kristent menneske - fordi nadveren er det eneste sted i hele verden, hvor vi med egne øjne ser, at alle mennesker er lige.

 

Vi ser i nadveren, at det er sådan Gud ser os - vi ser som altid alt det, der skiller os fra andre mennesker - hvor gode eller dårlige vi er i forhold til andre - men i nadveren ligger vi alle på knæ for den samme Gud og Herre - i nadveren underkaster vi os det vilkår at være lige med sidemanden.

 

Det er Guds blik, der konstituerer den menneskelige lighed og ligeværdighed - for vore menneskeøjne ser selv med den bedste vilje altid en sort, en hvid, en gul, en rig, en fattig, en dum, en klog, en hvad som helst, der ikke er som mig selv.

 

Kun himmelbrødet kan redde os, frelse os, fra den evige kamp mellem mennesker - for kun det pinselige Jesus-brød åbner vore øjne for Guds syn på os som sine elskede børn.

 

LOV OG TAK og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er, og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
AMEN, i Jesu navn: Amen!

Tekster til 2. Pinsedag 2020

Denne hellige lektie skriver profeten Ezekiel: Dette siger Gud Herren: Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, så de følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. Ez 11,19-20

* Denne hellige lektie skrives i Apostlenes Gerninger: De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. Hver og én blev grebet af frygt, og der skete mange undere og tegn ved apostlene. Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst. ApG 2,42-47    

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde: »Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ›Alle skal være oplært af Gud.‹ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spist manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.« Joh 6,44-51