We are updating our website design to improve the experience on our site.

Prædiken til Pinsedag

Prædiken til Pinsedag


# Søn- og helligdagens prædiken
Udgivelsesdato Udgivet af Henrik Guldbrandt Kjær, søndag d. 31. maj 2020, kl. 17:07

Prædiken

Sangskriver og forfatter Benny Andersen har udgivet en opskrift på en åndelig gourmetmiddag - en middag fyldt med luftige retter - retter, der lyder rigtige og fine og fornemme, men som måske ikke giver den helt rigtige næring.

Middagen består af de udsøgte retter:

Huskekager

Luftsteg og vindfrikadeller

Messingsuppe kogt på en pølsepind

Torskegilde med varme tanketorsk

Ørefigner

Kartoffelkur og

Skulderklap.

Til efterret Dagens skueret:

Pølsesnak med dobbeltkonfekt

serveret med spildt mælk og gåsevin

Velbekomme!


Blev I mætte? Måske ikke helt?

Sådan er det med de åndelige ting - der er ikke umiddelbart så meget kød på dem - de åndelige sager er netop luftige og svære at gribe fat i, meget lidt håndgribelige. 

Der er ikke ret mange fysiske kalorier i Benny Andersens festmiddag - selvom man kan få både røde ører og mavepine af ørefigner og torskegilde!

Pinsen er en åndelig begivenhed - Pinsen er festen for Guds Ånd, der kommer til mennesker og dermed forbinder Himmel og Jord. 

Den første Pinsedag var en dag, hvor der blev sluttet pagt mellem det høje og det lave - der blev indgået en aftale, et testamente blev skrevet i menneskers hjerter, da Gud tog bolig iblandt os.

Normalt siger man, at Gud tog bolig iblandt os Julenat, dengang Gud lod sig føde som menneskebarnet Jesus i stalden i Bethlehem - men når Guds Ånd kommer til os, så er der også tale om, at Gud tager bolig iblandt.

I Det nye Testamente står der faktisk, at Gud slog telt op hos os i Jesus Kristus - Gud slog lejr hos os - og på samme måde slår Gud lejr i vore hjerter når Han kommer til os.

Gud er usynlig - det har man vidst siden Det gamle Testamente - og man kunne ikke tåle at se Gud, for så døde man med det samme af skræk og stråling - som når man taler om atomkraftværker, hvor man ikke må komme helt tæt på kernen, for så smelter man til vand.

Gud er et kraftcenter, al energis ophav, så vi må være forsigtige, når vi har med Gud at gøre - derfor skal vi frygte Ham, for Han er Herre over liv og død.

Først og fremmest skal vi dog have tillid til, at Gud vil os det bedste - det var ligesom derfor, at Han blev menneske, at han slog lejr hos os, for med sit menneskeliv at vise os, hvad Han allerhelst vil bruge sine kræfter til.

Gud kommer til os som Ånd, og den Ånd er det, der binder os sammen i Jesus Kristus.  

Guds Ånd er den kraft, der får os til at se menneskeligt på andre mennesker - Guds Ånd er den drivkraft, der driver os mod hinanden, i modsætning til Djævelen, som er udtryk for alt det, der driver os fra hinanden, alt det, der får os til at hade andre mennesker.

Ånd er nemlig et spørgsmål om, hvad der driver os - for vi bliver altid drevet at noget - vi kan ikke svæve frit rundt som bobler i universet, helt udenfor alting.

På den måde kan vi aldrig være private, for privat betyder adskilt fra andre - vi er altid drevet enten mod eller fra vores medmenneske - og det er et spørgsmål om Ånd, hvilken vej vi driver, hvilken vej vi bliver drevet.

Pinsen er den forunderlige fortælling om folk, der ikke kan forstå hinanden - og pludselig kan alle forstå alt, hvad der bliver sagt - som om det var talt på ens eget sprog, selvom det er et helt fremmed sprog.

Ånd er nemlig også sprog - derfor er sprog vigtige at kunne - for sammenholdet ligger i at tale fælles sprog.

At være dansk er at kunne tale og forstå dansk - og så i øvrigt synes, at man hører hjemme i Danmark - det er meget enkelt - den danske folkeånd er netop knyttet til det danske sprog.

Derfor har vi det svært med statsborgere, der ikke kan eller ligefrem ikke vil lære dansk - og disse borgere må jo afgøre med sig selv, hvad de helst vil være: danske eller noget andet, for man kan ikke være ingenting.

Man kan dog godt være mere end én ting på samme tid - lidt på samme måde som Jesus Kristus kunne være Gud og menneske på n og samme tid - helt Gud og helt menneske.

Derfor kan man faktisk godt være dansk og ville det danske 100% - og samtidig være eksempelvis 100% tysker, for nu at dvæle lidt ved 100 året for genforeningen af Sønderjylland med Kongeriget.

Det er ånden, der gør forskellen - vil du fællesskabet eller vil du ikke fællesskabet? OG da må vi lære, at vi kan være en del af flere fællesskaber - men måske ikke altid på samme tid - f.eks. hvis man som sydslesviger er til landskamp mellem Danmark og Tyskland - så kan man jo have svært ved at lægge sit hjerte det rette sted - og hvor det hjerte er, der er din skat, som Matthæus skriver.

I det daglige må vi lade fællesskabets ånd drive os - hvis denne ånd altså er en god ånd. Ånder kan i høj grad være forskellige, ja, ånder kan jo være direkte onde og sataniske, se bare på verdenshistoriens skrækeksempler med nazisme og kommunisme - dér havde du fællesskab for alle pengene - men til hvilken pris? Millioner af døde medmennesker, som netop ikke blev regnet for medmennesker.

Guds Ånd er Jesu Kristi Ånd, og Jesus Kristus er et kærlighedsliv, som vi skal leve af at høre om. Derfor er der kirker og gudstjenester, så vi kan komme og høre om den Ånd, der skal drive os sammen i den store Guds-flok.

Når vi hører om Jesus Kristus, når vi hører Ordet, så er Ånden til os, så kommer drivkraften til live i os, og så ved vi - selvom det måske kun er en uges tid ad gangen - hvorfor og hvordan vi skal elske vores næste som os selv.

Glædelig Pinse til jer alle!

 

LOV OG TAK og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er, og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
AMEN, i Jesu Kristi navn: Amen!

Tekster til Pinsedag 2020

Denne hellige lektie skriver profeten Jeremias: Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd. Jer 31,31-34

Denne hellige lektie skrives i Apostlenes Gerninger: Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige. I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere – vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.« ApG 2,1-11

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde: »Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.« Joh 14,15-21