Udgivet af Henrik Guldbrandt Kjær, tor d. 9. apr 2020, kl. 14:22

SKÆRTORSDAG er dagen, hvor vi mindes Jesu sidste måltid med disciplene - hans sidste nadver, som  aftensmad hedder på gammeldansk.

Skærtorsdag hedder skær, fordi skær betyder ren, og den dag vasker Jesus disciplenes fødder inden måltidet.

At vaske gæsternes fødder inden måltidet, var slavens, tjenerens opgave.

Så Jesus Kristus er kommet for at tjene os - han er Guds tjener, der holder gudstjeneste for os og med os.

Samtidig er Jesus Kristus Gud selv - og dermed siges det usandsynlige, at Himlens og Jordens skaber er vores tjener!

Den største skal blive den mindste og omvendt - det er meget forunderligt.

Påsken er en forunderlig fortælling om storhed og fald - om det ubetydelige, der bliver ophøjet.

Således også skærtorsdag,  hvor disciplene får fællesskab med Gud gennem Jesu fodvask - en handling, som i høj grad ligner dåben.

Evangelisten Johannes har hverken beretninger om dåb eller nadver. Men han har dagens fortælling om fodvasken (dåben), og han har bespisningen af de 5000, der slutter med ordene: "Den der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig og jeg i ham." (nadver).

For Johannes er det vigtigt at udfolde, hvad dåb og nadver betyder, og betydningen er netop fællesskab og liv.

I dåb og nadver får vi fællesskab med Jesus Kristus. Og hvem er Jesus Kristus? Det ved vi for alvor Påskedag, hvor graven er tom: han er den, som Gud aldrig forlod.

We'll meet again
Don't know where
Don't know when
But I know we'll meet again some sunny day.

Sådan sang Vera Lynn til englænderne under 2. Verdenskrig. En god sang at mindes her på 9. april 2020, 80 år efter tyskerne besatte Danmark.

Men sangen er god, fordi den i disse corona-tider er en nødvendig påmindelse om, at der altid er håb forude, ligemeget hvad der sker.

Vi vil ses igen, på et tidspunkt, - en solskinsdag - en påskemorgens røde vil møde os igen, både her og hisset!

Amen, i Jesu Kristi navn, amen!


Dette hellige evangelium til Skærtorsdag, 2. tekstrække, skriver evangelisten Johannes: 

Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid – Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud – så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: »Herre, vasker du mine fødder?« Jesus svarede ham: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.« Peter sagde: »Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.« Jesus svarede: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.« Simon Peter sagde til ham: »Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!« Jesus sagde til ham: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.« Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene. Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.« Johannesevangeliet 13,1-15


Kategorier Søn- og helligdagens prædiken