Udgivet af Henrik Guldbrandt Kjær, søn d. 5. apr 2020, kl. 11:55

PRÆDIKEN - dagens tekster står nederst på siden

Palmesøndag er indledningen til påskeugen - en uge, der går fra himmel til helvede - og til himmels igen.

Vi hører fra Det gamle Testamente, at Jesus Kristus kommer som fredskongen ridende på sit æsel ind i Jerusalem.

Vi hører fra Paulus, at vi skal have et ydmygt sind over for hinanden, for Jesus selv ydmygede sig ved at blive menneske.

Jesus Kristus var med til verdens skabelse - dengang Gud sagde "Bliv lys" og der blev lys!

Alligevel vil Jesus ikke bruge sine mægtige kræfter, når han anholdes, spottes, tortureres - og henrettes.

Vi er i påskeugen inde at røre ved kristendommens allerinderste hemmeligheder - livets og dødens mysterium åbenbares for os i de kommende dage.

I evangeliet til i dag hører vi om Maria (Magdalene), der salver Jesu fødder - som en hyldest til kongen, og som en forberedelse til den salvning, der hører til en jødisk begravelse på den tid.

Og så hører vi om Jesu indtog i Jerusalem. At han hyldes som den store redningsmand, frelseren, superhelten, der med et knips med fingrene redder jøderne fra de onde romere og al elendighed.

Vi hører, at Jesus Kristus mødes med palmegrene strøet på vejen og viftende langs ruten - som den ærens konge, der kommer hid.

På fredag råber folkeskaren "Korsfæst ham"! 

Hvilken afgrund mellem hyldest og hån.

Vi går en mørk tid i møde i påskefortællingen - og vi står i dagens Danmark, i Naur-Sir  og alle andre steder, i mørke tider med pandemiske trusler over vore små hoveder.

Usikkerheden om fremtiden er meget nærværende - og vores store afsavn er fraværet af dem, vi holder mest af, men som vi ikke kan besøge.

De fleste lider ikke fysisk afsavn på materielle goder - vi har mad og vand og el og underholdning i stride streaming-strømme:-)

Men vi lider af mangel på normalt nærvær - både i kirke og skole - og hudsult er der mange, der lider under - at vi ikke kan røre eller blive berørt af hinanden - det rører os dybt.

Hvornår denne undtagelsestilstand er slut, må guderne vide - som man siger, for der er jo kun én Gud, som råder over himmel og jord.

Ham skal vi henvende os til i vores nød - den Gud, vi kender gennem Jesus Kristus - den Gud, der gennem Jesu liv har lært os, at vi aldrig er uden Gud.

For Gud er Gud for levende og for døde - det ved vi, der lever på den anden side af Påskedagen. Det burde vi vide. Det burde vi tro og håbe på.

Vi ved ikke, hvorfor verden skal plages med sygdom og elendighed - heller ikke coronavirus.

Men vi skal leve i den tro, i det håb, at vi er Guds børn, og at vi ikke lades i stikken, når modgangen tager til og piner os.

For vi er i Guds mægtige hænder - dåbens hænder - livets hænder.

Glædelig palmesøndag

fra Naur Præstegård/Henrik Guldbrandt Kjær


* Denne hellige lektie skriver profeten Zakarias: Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl. Jeg tilintetgør vognene i Efraim og hestene i Jerusalem, krigsbuerne skal tilintetgøres. Han udråber fred til folkene, han hersker fra hav til hav og fra floden til jordens ender.  Zakarias' Bog 9,9-10

Epistlen skriver apostlen Paulus til filipperne: I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.  Filipperbrevet 2,5-11

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. Dér holdt de et festmåltid for Jesus; Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af dem, der sad til bords sammen med ham. Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie. Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da: »Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den. Da sagde Jesus: »Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves. De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid.« Den store skare af jøder fik nu at vide, at Jesus var der; og de kom derud ikke alene på grund af ham, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. Men ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel, for på grund af ham gik mange jøder hen og troede på Jesus. Næste dag hørte den store folkeskare, som var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jerusalem. De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte:        Hosianna!        Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn,        Israels konge! Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan som der står skrevet:        Frygt ikke, Zions datter!        Se, din konge kommer,        ridende på et æsels føl.

Det forstod hans disciple ikke straks; men da Jesus var herliggjort, kom de i tanker om, at dette var skrevet om ham, og at det var det, man havde gjort med ham.  Johannesevangeliet 12,1-16

Kategorier Søn- og helligdagens prædiken