Kategorier

Om kirker og kirkegårde

Navr Kirke
Navr Kirke blev grundlagt i 1200-tallet og blev i perioden fra 1982 frem til 1985 udsmykket med altertavle og prædikestol af Svend Havsteen-Mikkelsen.

Kontakt
Sognepræst Henrik Guldbrandt Kjær
T: +45 9743 2011  |  @: hgk@km.dk


Sir Kirke
Sir Kirke blev grundlagt i 1400-tallet, og der er i dag plads til 110 personer. Kirken er løbende blevet udsmykket af J.Hh. Skovgaard og Svend Havsteen-Mikkelsen.

Kontakt
Sognepræst Henrik Guldbrandt Kjær
T: +45 9743 2011  |  @: hgk@km.dk


 
Hvad hedder Naur/Navr?

 

En diskussion af ældre dato.

Pastor Henrik Guldbrandt Kjær har skrevet en hel lille afhandling til Institut for navneforskning på Kbh. Uni. – de kom til at spørge! Og pastoren spurgte bispen i Haderslev – som brugte Naur – og tidligere præst her i sognet – Niels Henrik Arendt – og hans forgænger Nordentoft brugte Navr.
 
Kirkebøger har påskriften Naur sogn og Navr sogn – vi har lysestager fra 1677 i Navr Kirke, hvor der står Navr Kiercke – vi har roden i Nafr, Nackr, Nawr – fordi vi ikke er helt sikre på, hvorfor Naur hedder, hvad den hedder.
 
Alting skal ikke være så konformt – vi må gerne være lidt for os selv…;-) og det er vi også.


Naur Kirkegård

Af Esben Graugaard

Sådan ser en kirkegård da ikke ud!

Op igennem det tyvende århundrede vænnede vi os gradvist til, at kirkegårde er velplejede med lange lige gange og veltrimmede hække, der beskytter gravsteder tilplantede med blomster omkring smukke gravmonumenter af vidt forskellig slags. Kirkegårdskultur er imidlertid som al anden kultur i stadig forandring og udvikling.

Vi ved, at de vestjyske landsbykirkegårde tidligere lå hen som bare græsmarker, hvor enkelte træ- eller jernkors stod skæve og lidt tilfældige.

Vorbecks billede

Men vi har næsten ingen billeder af denne gamle kirkegårdstype, der har rødder tilbage i middelalderen. Men en dag sidst i 1800årene har Holstebros dygtige fotograf A.H. Vorbeck været på tur i omegnen og er kommet til Naur nordvest for Holstebro.

Måske man har bestilt ham til at tage dette billede, vi ved det ikke, men Vorbecks stempel er på billedets ramme, derfor ved vi, han har taget det. Måske han også har bedt drengen placere sig på græsset i forgrunden for at give billedet perspektiv.

Hvordan kan vi tidsfæste et sådant billede til sidst i 1800årene?

Tuerne der markerer begravelser og fraværet af gravminder leder tilbage før første verdenskrig. Man bemærker også de manglende kirkegårdsdiger, men også at der oppe langs kirkens sydmur ligger dynger af marksten, der sikkert  skulle bruges til at bygge diger om kirkegården. Og fra arkivalier ved vi, at Naur kirkegård i foråret 1890 blev planeret og reguleret ligesom kirkegården i 1893 beplantedes med en række graner indenfor kirkegårdsdiget.

Så Vorbecks billede af kirkegården i Naur er i hvert fald fra før 1890. Tættere kommer vi det ikke, men det er også godt nok. Billedet er under alle omstændigheder ganske spændende, og vi har tilmed ikke kendt til dets eksistens før en forårsdag her i 2005.

Et vink om forhistorien

Gårdejer Kristian Borup i Naur fandt billedet af  Naur Kirke og kirkegården under  oprydning. Og det giver utvivlsomt også et vink om billedets forhistorie, for Borups farfar, Hans Christian Borup, var gift med en datter af lærer Thomas Sidelmann (1846-1918).

På Naur kirkegård kan man stadig se det smukke gravminde, sognets beboere rejste over ham med en portrætmedaljon. Lærer Sidelmann var i øvrigt efterkommer af Christian Nislev, som midt i 1700årene var sognepræst i Naur. Selv kom Sidelmann til sognet i 1877. Han blev også kirkesanger, og det kan være i den sammenhæng, at dette billede er blevet til. I 1891 købte denne foretagsomme degn gården Bjerggård i Naur, hvor oldebarnet Kristian Borup bor den dag i dag, så på den måde er der sammenhæng i historien om det gamle billede af denne vestjyske kirkegård og det nøgterne kirkehus. Det må stamme tilbage fra lærer Sidelmanns tid.